Ebbe Skammelsøn lyrics

Songs   2024-11-04 23:18:37

Ebbe Skammelsøn lyrics

Skammel han bor sig nør i Ty,

han er baade rig og kaad;

saa væne har han Sønner fem,

de to fores ilde ad.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Ebbe han tjener i Kongens Gaard

baade for Guld og Ære;

hjemme sidder Peder, hans Broder,

han lokker hans Hjertenskære.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Hil sidder I, stalten Adelus,

og syr Hr. Ebbe Klæder!

Ebbe han tjener i Kongens Gaard,

han spotter eder og hæder."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Saa grant da kender jeg Ebbe,

og Ebbe kender grant sig:

han spotter ingen stalt Jomfru,

halv mindre spotter han mig."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Hør I stalten Adelus,

vil I være min Fæstemø?

det vil jeg for Sanden sige:

Ebbe, min Broder, er død."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Drukke de det Fæstensøl

end den samme Nat,

Brylluppet end før Maanedsdag

de raadte det i-saa brat.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,

han vaagned om Midjenat;

talte han for sin næste Svend

af sin Drøm saa brat.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Mig tyktes, at min Stenstue

stod al i lysen Lue;

der brændte inde Peder, min Broder,

og saa min skønne Jomfrue."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Det I tykte, jer stenstue

stod al i brændende glød,

det er: Peder, jer Broder,

holder Bryllup med jer Fæstemø."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,

han bandt sig Sværd ved Side;

saa bad han sig Orlov,

hjem til sin Fader at ride.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,

han kom saa vel i Lag:

han kom til sin Faders Gaard

den første Bryllupsdag.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Ud kom Ebbes Søstre to

med Guldkar paa hviden Haand:

"Velkommen, Ebbe, vor Broder,

hjem til vort eget Land."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Hør I det, mine Søstre to,

hvad jeg spør eder ad:

hveden er dette møgle Folk,

her er samlet i Dag?"

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Svared hans yngste Søster

udaf saa megen Nød:

"Det er Peder, din Broder,

holder Bryllup med din Fæstemø."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Sin ene Søster gav han Guldbrase paa Bryst,

den anden Guldring paa Haand:

"Dem havde jeg agtet min Fæstemø,

førte dem af fremmed Land."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Den ene Søster bad ham hjemme være,

anden bad ham heden ride:

"bliver du her i denne Nat,

bliver os alle til Kvide.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Ebbe han vendte sin Ganger omkring,

han vilde af Gaarden ride;

hans Moder fik i Tøjlen og holdt,

hun bad ham hjemme bide.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Hans Moder fik ham Hynde og Stol,

at sidde paa de Øverste Bænke;

hans Fader fik ham Kande i Haand,

bad, han skulde gaa at skænke.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Skænked han den brune Mjød

og saa den klare Vin;

Sinde han til Bruden saa,

randt ham Taar paa Kind.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Silde om den Aften,

Rimen han faldt paa,

det da var den unge Brud,

hun skulde til Senge gaa.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Fulgte de den unge Brud,

alt til det Brudehus;

for gaar Ebbe Skammelsøn,

han bær for hende Blus.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Ledte han den unge Brud,

alt ad den Højeloftsbro:

"Mindes I det, stalten Adelus,

I gav mig eders Tro?"

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Al den Tro, jeg eder gav,

den har Peder, eders Broder;

men alle de Dage, jeg leve maa,

jeg vil eder være for Moder.-

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Jeg loved jer ikke til min Moder,

jeg loved jer til min Viv!

derfor skal Peder Skammelsøn

lade sit unge Liv.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Hør I, stalten Adelus,

I rømmer med mig af Lande!

jeg vil slaa Peder, min Broder, ihjel,

og taale for eder den Vaande."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Slaar I Peder, eders Broder, ihjel,

siden skal I mig miste!

saa maa I sørge jer selv til Døde

som vilden Fugl paa Kviste."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,

han sit Sværd uddrog;

det var stalten Adelus,

han til Jorden vog.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Saa tog han det blodige Sværd

alt under sit Skarlagenskind;

saa gik han i Stenstuen

for Peder, sin Broder, ind.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

"Hør du, Peder Skammelsøn,

du tøver altfor længe;

Bruden længes fast efter dig

udi sin Brudeseng."

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Mælte det Peder, hans Broder,

svared han alt saa brat:

"Saa gerne vil jeg dig unde

at sove hos Bruden i Nat.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,

han sit Sværd uddrog;

det var Peder, hans Broder,

han til Jorden vog.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Hans Fader gjorde han ilde saar,

hans Moder miste en Haand;

fordi træder Ebbe Skammelsøn

saa mangen vild Sti om Land.

Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild.

Danish Folk more
  • country:Denmark
  • Languages:Danish, Old Norse/Norrønt, Norwegian, Swedish
  • Genre:Folk
  • Official site:
  • Wiki:https://en.wikipedia.org/wiki/Music_of_Denmark
Danish Folk Lyrics more
Danish Folk Also Performed Pyrics more
Excellent Songs recommendation
Popular Songs
Artists
Songs