Elefantens Vuggevise lyrics

Songs   2024-10-04 23:08:41

Elefantens Vuggevise lyrics

Nu tændes der stjerner på himlens blå

halvmånen løfter sin sabel.

Jeg våger, at ikke de slemme mus

skal liste sig op i din snabel.

Sov sødt, lille Jumbo og visselul,

nu bliver skoven så dunkel.

Nu sover tante den gamle struds,

og næsehornet, din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu

i krattet af store lianer,

og aber synger sig selv i søvn

i vugger af grønne bananer.

Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!

slet intet min ven skal du mangle,

i morgen får du en kokosnød,

den kan du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på,

med sorte og hvide striber.

Et flyveegern med lodne ben,

sidder i mørket og piber.

Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt?

Du kender ej husmodersorger.

En lille plantage på tusinde rør

dem ska' vi ha' syltet i morgen.

Hør, tigeren brøler sin aftensang

og spejder mod alle kanter.

Ved vadestedet, med slebet klo,

der lister den sorte panter.

Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr,

din nuttede lille rødbede.

Du bad mig fortælle et eventyr ­

nu sover du sødt allerede.

Kim Larsen more
  • country:Denmark
  • Languages:Danish
  • Genre:Rock
  • Official site:http://www.kimlarsen.dk/kimlarsen/
  • Wiki:http://en.wikipedia.org/wiki/Kim_Larsen
Kim Larsen Lyrics more
Kim Larsen Featuring Lyrics more
Excellent Songs recommendation
Popular Songs
Artists
Songs